As-salamu 'alaykum wa rahmatullah
Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.
I anledning af denne glædesmåned Rabi' al-Awwal, hvori Profeten Muhammad, fred og velsignelser være med ham, blev sendt til verden som en nåde til hele universet (rahmatan li l-'alamin), er det os en ære at kunne præsentere såvel vores opdaterede hjemmeside (Islamisk.dk) som vores længeventede nye forum (IslamForum.dk).
Det gamle (Snitz) forum havde kørt i snart seks år, og med årene trængte det mere end noget andet til en opdatering. Vi har i forbindelse hermed skiftet fra asp til .NET, og databasen, som tidligere var en Microsoft Access database, er nu erstattet af en lynhurtig MSSQL-database. Vi har med skiftet valgt, som det blev varslet på forummet, at starte på en frisk, således at alle medlemmer og indlæg bliver slettet, og de medlemmer, der ønsker at være aktive, skal oprette sig på ny. Det skyldes primært at der med tiden var adskillige hundrede brugere, hvis profiler ikke længere blev brugt og derfor blot stod og spildte databasehukommelsen. Det gamle forum vil (passivt) forblive online i de næste tre måneder, så brugerne har adgang til det og kan læse indlæg og evt. hvis de skulle ønske det, flytte nogle af deres (gode) indlæg over på det nye. (Linket til det gamle forum vil blive oplyst inden for et par dage, insha Allah).
Da forummet er helt nyt, er det næsten uundgåeligt at der vil kunne opstå små fejl hist og pist. Der kan være ting der ikke helt virker efter hensigten hos alle, og derudover er der nogle enkelte ting, der skal indføres, såsom avatarer. Disse ting vil insha' Allah blive rettet op på løbende og i den forbindelse, hører vi mere end gerne fra jer, med ris, ros, kommentarer, kritik, forslag eller hvad I skulle have lyst til at sige omkring forummet. Vi har gjort vores bedste på at kunne lancere forummet uden betydelige fejl og mangler, men vi beklager naturligvis de opstartsproblemer der måtte være.
Samtidigt med forummet, er Islamisk.dk også blevet opdateret atter engang - denne gang med fokus på de islamiske artikler i højsædet. Vi har lagt særlig vægt på at kunne præsentere artikler i et pænt layout, som kan downloades og gemmes eller udskrives uden at det smukke design beskadiges. Samtidig er der oprettet særlige arbejdsgrupper til oversættelses-arbejdet, således at der i fremtiden regelmæssigt vil komme nye og spændende artikler på siden. Derudover er nyhedsbrevet blevet aktivt igen.
Læs følgende for detaljer:
http://www.islamisk.dk/default.asp?side=opslagstavle&o_id=1God fornøjelse med det hele og glædelig Rabi' al-Awwal til alle.
Wa 'alaykumus-salam wa rahmatullah
IslamForum.dk / Administrationen